Den nyeste generation af universelle, fleksible og ultrakompakte industri-PC’er fra Beckhoff er ideelle til at løse alle opgaver inden for automation, visualisering og kommunikation. IPC-serien er blevet udvidet med C6017, som er ekstra kompakt og nem at montere og har flere grænseflader og en integreret UPS.
Med sine minimale mål er C6017 næsten identisk med C6015, som er den mindste og mest kompakte IPC fra Beckhoff. Dennes succes skabte hurtigt efterspørgsel efter en kompakt IPC, der kan imødekomme stigende krav til netværkskompatibilitet og datasikring ved strømforsyningssvigt. C6017 er udviklet netop til dette formål: Det tidligere udstyr suppleres med to RJ45- og USB-2.0 grænseflader med DisplayPort tilslutning, en On-Board-Dual-Ethernet-adapter med 2 x 100/1000 Base-T-tilslutning samt en USB-3.0- og USB-2.0-port. Hertil kommer integrationen af en valgfri 1-sekunders kapacitiv UPS, som sikrer lagring af data, hvis strømforsyningen svigter.
Størrelsen på C6017 er stort set den samme som C6015 med målene 82 x 82 x 66 mm. Den er kun ca. 24 mm højere. C6017 er udstyret med en Intel® Atom™ CPU med op til fire processorkerner og egner sig med sit aluminiums- og zinkkabinet til automations-, visualiserings- og kommunikationsopgaver, som kræver mellemperformance.
En generation af universelt anvendelige computere
Den nye ultrakompakte IPC-serie lever op til de krav moderne maskinbygning stiller, herunder stigende modularitet, reduceret pladsbehov i elskabet, øget datakraft og konkurrencedygtige priser. Den nye generation af industri-PC’er kan derfor anvendes til en bred vifte af applikationer, f.eks. distribuerede topologier og avanceret IoT (Internet of Things) eller Industri-4.0-applikationer. Computerkraften er skalerbar for at imødekomme følgende krav:
- C6015 og C6017 til lav- eller mellemperformance
- C6030 – highend-computeren med Core™ i-series-processorer med op til 3,9 GHz pr. kerne – til meget komplekse maskiner, CNC- eller XTS-applikationer, omfattende aksestyring, komplekse HMI-applikationer med ekstremt korte cyklustider og til håndtering af store datamængder.
Products
Ms. Vivian Møllegård
Beckhoff Automation ApS
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
Danmark