FrigørFastgørLuk

TwinCAT Cloud Engineering som grundlag for højeffektive IoT-automatiseringskoncepter

Intelligent udvikling direkte i skyen

TwinCAT Cloud Engineering er Beckhoff’s nyeste platform til udvikling i skyen. Platformen understøtter IoT-baserede automationsstrategier, fordi maskiner, anlæg og produktionslinjer kan forbindes på måder, som forløser deres fulde potentiale på tværs af processer.

TwinCAT Cloud Engineering giver brugere adgang til et nemt udviklingsværktøj i skyen. Brugere kan anvende eksisterende TwinCAT udviklings- og runtimeværktøjer direkte i skyen. Den nye cloudløsning er hurtig og nem at få adgang til via Beckhoff’s websted og gør det muligt for registrerede brugere at arbejde i TwinCAT’s udviklingsmiljø selv fra alle typer enheder.

Brugere kan generere projekter i TwinCAT Cloud Engineering, som kan forbindes til fysisk styringshardware via en sikker kommunikation. Brugere har ikke alene glæde af alle fordelene i TwinCAT’s styringsarkitektur, men også de avancerede supportmuligheder er til rådighed. Særligt for nye brugere, der har adgang til TwinCAT Cloud Engineering i skyen, udgør værktøjet et ideelt fundament for at lære TwinCAT-miljøet at kende.

TwinCAT Cloud Engineering gør det desuden muligt for brugere at flytte deres fulde TwinCAT-arkitektur til skyen. Den eneste forskel i forhold til det konventionelle TwinCAT-miljø er, at de anvender en virtuel maskine i stedet for en lokal udviklings-pc. Dermed kan brugere fortsat arbejde i det velkendte udviklingsmiljø, ligesom de ikke behøver at installere og vedligeholde forskellige softwareversioner, som er skræddersyet til forskellige PC-generationer. Brugere kan køre forskellige applikationseksempler i TwinCAT Cloud Engineering med forskellige softwareversioner – og alle kan tilgås remote.

Ms. Vivian Møllegård

Ms. Vivian Møllegård
Beckhoff Automation ApS
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
Danmark

+45 43201570
presse@beckhoff.dk
www.beckhoff.com/da-dk/