FrigørFastgørLuk

Beckhoff på ISH 2017, Frankfurt am Main, 14. – 18.03.2017, hal 10.3, stand C41

Easy Engineering: Nemt og sikkert op i clouden med Beckhoff-IoT.

På ISH 2017 præsenterede Beckhoff sin overordnede styringsløsning til samtlige byggefag i en bygning, der også indbefatter komponenter til nemme og sikre cloud-forbindelser. Med introduktionen af en cloud-baseret styring af HVAC-systemer og showcases som Microsoft HoloLens og den digitale sprogassistent “Alexa“ fra Amazon, viser Beckhoff på ISH-messestanden, hvad der er muligt allerede i dag og hvad der vil være hverdagskost inden for Smart Building engang ude i fremtiden. Beckhoff tilbyder hard- og softwarekomponenter til IoT-, Big Data- og Analyse-applikationer og sikker cloud-kommunikation. HVAC-producenter, systemintegratorer og operatører profiterer umiddelbart af en direkte IoT-indlemmelse i den centrale bygningsstyring, bl.a. på grund af nemmere og hurtigere engineering, central cloud-baseret energidata-analyse, overskuelige trendoptegnelser og forenklet Big Data-håndtering.

Beckhoff-innovationer til IoT-kommunikation

IoT i standardstyringen via TwinCAT IoT egner sig fint til både nye projekter og retrofit-opgaver. Her kan man vælge, om IoT-tilknytningen skal ske via Beckhoff-styringen eller en anden styring – eller helt uden styring via Beckhoff IoT-koblingsenheden.

Til nem og sikker kommunikation med clouden stilles standardiserede protokoller som AMQP, MQTT og OPC UA til rådighed. TwinCAT IoT Communicator App´en giver mulighed for direkte adgang til TwinCAT-procesdataene. Sammenhængende og cyklussynkron dataregistrering sker via TwinCAT Analytics og giver bl.a. mulighed for fremadrettet vedligeholdelse af anlæg.

Cloud-baseret bygningsautomation: Fordele

Med den PC-baserede bygningsstyring fra Beckhoff, der inddrager alle byggefag, kan systemintegratorer afkorte hele engineerings-processen, reagere hurtigere på planændringer samt integrere eller tilpasse koblingen til en privat eller offentlig cloud direkte i standardstyringen. Via den integrerede cloud-forbindelse får bygningsoperatører hurtig og fleksibel adgang til alle registrerede energiforbrugsdata. Adgangen er uafhængig af tid og sted. Overskuelige trendoptegnelser danner grundlaget for en forbedret energistyring inden for Smart Building. HVAC-producenter får en universel Beckhoff-styring til alle byggefag med indbygget IoT-connectivity. Via TwinCAT IoT kan man således styre komplekse varmeanlæg og sænke energiforbruget – altsammen på basis af clouden.

Ms. Vivian Møllegård

Ms. Vivian Møllegård
Beckhoff Automation ApS
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
Danmark

+45 43201570
presse@beckhoff.dk
www.beckhoff.com/da-dk/