Vores hjemegn: Innovationsregionen Øst-Westfalen
Vores hovedsæde ligger i byen Verl i regionen Gütersloh i det stærke erhvervsområde Øst-Westfalen. Området er præget af en række store globale koncerner og mange succesfulde mellemstore virksomheder – som oftest familievirksomheder og ikke sjældent internationale ’hidden champions’ på deres område. Det østlige Westfalen regnes som en af Tysklands stærkeste regioner inden for maskinkonstruktion og industrielektronik. Her har mange store automatiseringsproducenter hovedsæde sammen med virksomheder inden for fødevareindustrien, it-sektoren og møbelbranchen.
Takket være de lokale virksomheders samarbejde med regionens universiteter og forskningsinstitutioner, har Øst-Westfalen udviklet sig til en dynamisk videnskabsregion, som regelmæssigt lancerer hightech-teknologiske løsninger på verdensmarkedet. Øst-Westfalen er en af Tysklands primære innovationsregioner og regnes som et af Europas førende teknologicentre.
Beckhoff international: Fra Verl til hele verden
Med 41 datterselskaber og samarbejdspartnere i over 75 lande kan vi tilbyde vores kunder omfattende og optimal support, uanset hvor de befinder sig. Vi lægger særligt fokus på kommunikation i øjenhøjde, både teknologisk og sprogligt, og forstår lokale markedsbehov og kulturelle karakteristika. Vores mere end 2.000 ingeniører verden over med solide rødder i deres respektive område, sørger ikke blot for at tilbyde Beckhoffs teknologiske knowhow på alle kontinenter, men finder sammen med kunden den perfekte løsning på individuelle udfordringer. Med vores mange salgskontorer er vi altid i nærheden af vores kunder, og kan hurtigt og effektivt tilbyde vores support.
Hovedkontor Danmark
Beckhoff Automation ApS
6000 Kolding, Danmark